Bagvand

Bagvand

Bag-vand(e)

1. Vand, som efter at have passeret møllehjulet ikke kommer hurtigt nok bort, men virker hindrende paa hjulets gang2. Roligt vand bag ved havets brænding3. I roerkredse (bruges) udtrykket bagvande for “den strøm, der går mod hovedstrømmen”

Glæden ved at studere fluer

RefleksionerPosted by Rasmus Thu, December 20, 2018 07:08:46
Der findes folk, som ikke helt forstår det herlige i en dipterist-hobby. Det prøver jeg at forklare her:

Svirrefluer:

- Er pletterne sammenstødende eller helt adskilte?

- De er sammenstødende! Eller i hvert fald nogle af dem...

- Godt, men det varierer ofte, så det kan ikke bruges til så meget. Er der bestøvning eller er den blank i kanten?

- Øøøøh, det er vist sådan lidt en mellemting....

- Hvad med antennefarven? Er de mørkegule, orange eller lyst rødbrune?

- Aj, nu stopper du...

Dansefluer:

- Er indhakket i vingen mere eller mindre end 90 grader?

- Den er vist præcis 90 grader, men for djævlen hvor er den flue lille.

- Hvad med de små hår på brystet, vender de nedad?

- Øøøøh, jeg kan jo dårligt få øje på dem, går den her åndssvage stereolup kun til 40x forstørrelse?

- Hvad med analåren?

- Aj, nu stopper du...

Styltefluer:

- Har du allerede bestemt den?

- Jeps, det var ret nemt, gik lige gennem nøglen.

- Fandt du den posteroventrale børste på tibia?

- Øh ja, er det ikke den der?

- Nej, det er en anteroventral børste. Og hvad med den børste på fodleddet der?

- Hmmm, den var der altså ikke lige før. Er min artsbestemmelse så ikke korrekt?

- Nej, du er i en forkert slægt.

- Aj, nu stopper du...

Snyltefluer:

- Har den en pre-alar børste?

- Hvad snakker du om, den har jo en mia. børster og hår over det hele. Er det ikke bare den der?

- Nej, det er en pre-sutural børste.

- Rend mig!



  • Comments(0)