Bagvand

Bagvand

Bag-vand(e)

1. Vand, som efter at have passeret møllehjulet ikke kommer hurtigt nok bort, men virker hindrende paa hjulets gang2. Roligt vand bag ved havets brænding3. I roerkredse (bruges) udtrykket bagvande for “den strøm, der går mod hovedstrømmen”

Heisenberg, “Del og helhed”

BøgerPosted by Rasmus Sun, December 09, 2018 20:54:08
Jeg er noget spændt på denne bog. På den ene side er Heisenberg jo berygtet grundet hans arbejde for nazisterne under 2. verdenskrig. En slags brist i personligheden som Bohr mente, efter Heisenberg havde opsøgt ham i det besatte København. Men Heisenberg selv har jo efterfølgende forsøgt at hvidvaske sin rolle, og hvad der egentlig er op og ned i den sag finder vi måske aldrig helt ud af?
At Heisenberg er en af de helt store indenfor fysikken kan der ikke herske tvivl om, uanset hvilke modbydeligheder han har arbejdet for.

Efternote: En på mange måder interessant bog, der - hvis man tager den for gode varer - giver et billede af et tænksomt og filosofisk menneske, der bestemt ikke abonnerer på nazistiske idealer. Hvor meget sandhed og fiktion er blandet skal dog være usagt.



Kap. 1, Første møde med atomlæren 1919-1920
Heisenberg som ung mand i det sydlige Tyskland. En politisk urolig tid i efterspillet på 1. verdenskrig og med den tyske revolution der bølger frem og tilbage.
Heisenberg diskuterer filosofiske spørgsmål om fysik, hvordan vi forstår atomerne som vi ikke kan se, om verden kun er hvad vi sanser, Platons forestilling om naturen som efterlader den unge Heisenberg med en irritation.
Det er meget avancerede begreber indenfor både filosofi og politik de unge mennesker diskuterer, og mon ikke der er et element af skønmaleri over Heisenbergs erindring her?!

Kap. 2, Beslutningen om at vælge det fysiske studium 1920
Heisenberg ville oprindeligt læse matematik, men er blevet interesseret i relativitetsteorien, hvilket bestemt ikke begejstrer matematikprofessoren. Valget falder altså på fysik, hvor han på førstedagen møder mønstereleven Pauli, der bliver hans gode ven.
Ellers en del snak om fysik og kunst, lidt højtravende, men det kendetegner åbenbart Heisenberg, eller i hvert fald hans erindring om samtaler.

Kap. 3 Begrebet “forstå” i den moderne fysik 1920-1922
Heisenberg diskuterer atomteori med Pauli, og om hvor langt den menneskelige forståelse egentlig går.
Det vigtigste er dog første møde med Niels Bohr, hvor den unge Heisenberg tør modsige Bohr under en forelæsning, men hvor det viser sig Bohr principielt er enig med ham. De diskuterer sammen, bl.a. om forståelsen af atommodeller.

Kap. 4 Belæring om politik og historie, 1922-1924
Heisenberg beskriver først en oplevelse, hvor en unavngiven, men tilsyneladende anerkendt fysiker, deler løbesedler ud mod Einsteins relativitetsteori med baggrund i Einsteins jødiske ophav. Det bryder Heisenberg sig ikke om.
Kommer derefter til København, hvor han bliver en blandt mange på NBI. Han og Bohr tager en flerdages vandretur rundt i Nordsjælland, og diskuterer mange aspekter, fx krigens betydning, om forskellene på dansk, tysk, engelsk kultur og “folkesjæl”.

Kap. 5 Kvantemekanikken og en samtale med Einstein, 1925-1929
Heisenberg diskuterer atomfysik med den kære Albert. De taler elektronbaner og muligheden for at bestemme dem præcist. Allerede nu aner vi tankerne, der fører til ubestemthedsprincippet, men det er bestemt ikke noget Einstein bryder sig om.

Kap. 6 På vej mod det nye land, 1926-1927
Schrödinger formulerer sin materie-bølgeteori, der bruges til at bortforklare Bohrs kvantespring. Dette medfører voldsomme diskussioner mellem de to fysikere. Heisenberg udvikler sin ubestemthedsteori, der giver et klart argument for kvantemekanikken, selv når elektronernes baner tydeligt anskues i et tågekammer.
Det hele afgøres på Solvay-konferencen, hvor Einstein og Bohr har deres berømte battle. Einstein vil ikke lade gud rafle, og fremkommer med det ene komplicerede eksempel efter det andet. Bohr vil ikke diktere hvordan gud skal styre verden, og formår at afvise alle indvendinger mod teorien.

Kap. 7 Første samtaler om forholdet mellem naturvidenskab og religion, 1927
På Solvay-konferencen diskuterer de også religion. Er det to helt afskilte domæner, eller bevæger den nye fysik sig væk fra et rent objektivt perspektiv, hvor observatøren pludselig har en central rolle i forhold til det observerede, og tilmed kan benytte imaginære tal, der måske ikke rigtigt eksisterer. Dirac viser sig at have et rent marxistisk syn på religion.

Kap. 8 Atomfysik og pragmatisk tænkemåde, 1929
Heisenberg tager til USA, hvor han vandrer og fisker med Barton. Amerikanerne er angiveligt mere villige til at inkorporere nye tænkemåder, hvor man i Europa i langt højere grad kæmper for at bevare de etablerede verdensbilleder. Er amerikanerne mindre fordomsfulde eller har de bare ikke forstået den fulde rækkevidde af de nye ideer?!

Kap. 9 Samtaler om forholdet mellem biologi, fysik og kemi (1930-32)
Lidt om komplementære anskuelser. Teen kan godt have en temperatur der måles, samtidig med at hastigheden af de enkelte atomer kan være forskellig. At temperatur er en gennemsnitlig middelværdi af det samlede system, gør ikke målingen ringere. Og den levende celle kan beskrives uden redegørelse for de enkelte atomers position, der vist målt højst sandsynligt ville medføre cellens død.

Kap. 10 Kvantemekanik og Kant'sk filosofi (1930-32)
En filosof, Grete Hermann, diskuterer erkendelse og kausallove i forhold til kvantemekanikken. Ubestemthedsprincippet er svært, men der opnåes en rimelig enighed.

Kap. 11 Diskussioner om sproget (1933)
Bohr kommer til Tyskland og de står på ski. Der bygges vindmålere, spilles poker men de taler om sprogets betydning.

Kap. 12 Revolution og universitetsliv (1933)
Heisenberg og Planck diskuterer om hvorvidt man skal rejse væk fra Tyskland for at undslippe nationalsocialismen, eller om det i det store hele er bedst at blive. De ender begge med det sidste. Forinden har Heisenberg haft stor diskussion med ung nazist, der håber Hitler kan bringe ordnede forhold.

Kap. 13 Diskussioner om atomteknikkens muligheder og om elementarpartiklerne (1935-37)
Heisenberg tager til København, hvor også Rutherford er på besøg hos Bohr. De snakker om den teoretiske mulighed for kernespaltninger.

Kap. 14 Den enkeltes handlen i den politiske katastrofe (1937-41)
Det politiske miljø tilspidses, og samtidig lykkes det Otto Hahn (sandheden er vel i virkeligheden, at det var Lise Meitner, men som kvinde stod hun jo i baggrunden) at spalte uranatomet i praksis. Det åbnede igen op for muligheden for atomkraft til våbenbrug. De anser det dog for teknisk umuligt at anskaffe de store mængder uran.

Kap. 15 Vejen til den nye begyndelse (1941-45)
Heisenberg tror stadig ikke på at det teknisk er muligt at fremstille atombomben indenfor krigens levetid, og på den baggrund tager han den berømte samtale med Bohr. Hans version er, at Bohr bliver så forfærdet over snak om atombomben, at han ikke opfatter det væsentlige i budskabet, nemlig at Heisenberg ikke tror på projektet i praksis, samt det faktum at de ikke kan snakke frit grundet konstant overvågning. Et uhyre spændende indlæg i en afgørende historisk begivenhed - om Heisenbergs udlægning er korrekt, om hele hans afstandstagen til nationalsocialismen er et bedrag, eller om der er tale om et ubevidst skønmaleri hvor man har fortrængt den grimme virkelighed, ja det skal jeg ikke kunne sige.

Kap. 16 Om forskerens ansvar (1945-50)
I fangenskab hører fysikerne om Hiroshima. I 1946 kommer de tilbage til Tyskland og starter på at opbygge et nyt videnskabeligt universitet. Forbindelsen til Bohr genoptages, omend deres erindringer om dele af fortiden er forskellige.

Kap 17 Positivisme, metafysik og religion (1952)
En del snak om positivisme og fysik. Kan man som fysiker spekulere i fænomener som ikke umiddelbart er målbare?! Hvornår bliver videnskab til religion? Blandt fysikerne er der megen skepsis mod de positivistiske filosoffer, der lidt for bekvemt plukker dele af kvanteteorien.

Opgør i politik og videnskab (1956-57)
Heisenberg og Pauli arbejder med vanskelige matematiske spørgsmål indenfor kvantefelt-teori, men Heisenberg er træt og må rekreere ved Liseleje.
Begge fysikere indtager en streng anti-nuklearvåben holdning overfor den nye forbundsrepublik, hvilket ikke umiddelbart falder i god jord hos Adenauer.

Kap. 19 Den homogene feltteori
Neutrinoerne indeholder nogle spændende egenskaber i forhold til symmetri, der på ny måde bidrager til forståelse af kvantefeltteorien. Pauli bliver pludselig meget humørsvingende, hvilket viser sig at have kobling til sygdom - han dør pludseligt.

Kap. 20 Elementarpartikler og platonisk filosofi
Igen en debat omkring størrelser. Kan egenskaber på elementarpartikelniveau genfindes i kosmisk skala? Og kan vi se kvanteeffekter i biologiske processer som fx varians i tilfældige mutationer? Eller forståes disse processer kun i overordnede Newtonske principper? Fremtidige generationer må afklare disse spørgsmål.

  • Comments(0)