Bagvand

Bagvand

Bag-vand(e)

1. Vand, som efter at have passeret møllehjulet ikke kommer hurtigt nok bort, men virker hindrende paa hjulets gang2. Roligt vand bag ved havets brænding3. I roerkredse (bruges) udtrykket bagvande for “den strøm, der går mod hovedstrømmen”

Solceller

UndervisningPosted by Rasmus Sat, December 01, 2018 19:48:06
Hørt til dagens naturfagseksamen: “Når solcellen producerer mest, så har den et watt-peak”. Det udsagn løftede bestemt humøret hos lærer og mig som censor.

  • Comments(0)//bagvand.keisneerbek.dk/#post4

Musik

UndervisningPosted by Rasmus Sat, December 01, 2018 19:43:37

Det tog kun en vikartime i musik at slukke fremtidshåbet hos en 5. klasse i dag. Emnet var egentlig, hvad lydbølger er...

Demonstrerede høje/lave toner med fjeder, bølgelængder, svingningstid osv. Det var en fest. Så kom jeg til at sammenligne med bølger i vand. På en eller anden måde endte vi så ovre i tsunamier, der jo opfører sig lidt anderledes. Dette medførte så spørgsmål om hvad der kan slå os ihjel.

Summa summarum forsøgte jeg at berolige de unge mennesker med, at det normale jo var at være uddød (hvilket gælder for hovedparten af jordens liv geologisk set), så det at være levende var lidt usædvanligt. I øvrigt at der havde været adskillige masseuddøender gennem tiden, at CO2 har spillet en væsentlig rolle i flere af dem, at menneskets civilisation er opstået i en relativ rolig periode klimamæssigt set, at mennesket grundlæggende er en destruktiv art, at vi statistisk set har større chance for at være ved slutningen af vores historie fremfor ved begyndelsen (men spekulativ statistik er voldsomt upålideligt, heldigvis), og at vi med stor sandsynlighed næsten ingen geologiske spor vil have efterladt, hvis man om 100 mio år gravede i jorden.

En pige rakte fingeren op, og spurgte bekymret om det gjorde ondt at uddø, hvorefter jeg tænkte at nu måtte frikvarteret egentlig godt begynde.

Jeg har ikke linjefag i musik, skal det lige siges...

  • Comments(0)//bagvand.keisneerbek.dk/#post3

Nattehimlen

RefleksionerPosted by Rasmus Sat, December 01, 2018 19:39:45
Har lige set 4 stjerneskud, de 3 af dem på baggrund af den lysende mælkevej, en relativ skyfri himmel og lun aften lokkede mig ud i mørket.

Jeg har elever, som ikke har set mælkevejen... eller et stjerneskud.
Jeg kan ikke undgå at blive fascineret af lyset fra stjernerne. En lyspartikel, en foton, udsendt fra stjernen måske helt tilbage da dinosaurerne regerede, som har bevæget sig igennem galaksen, for efter millioner af år at ende sin rejse i min nethinde. Hvad er sandsynligheden for den skulle ende der? Jeg ved godt, at der findes mennesker som ikke fascineres af dette, eller af meget andet i vores fantastiske univers. Jeg forstår dem ikke, og de forstår givetvis ikke mig.
Men mange elever mangler ikke fascination, de mangler mørke. Jeg bor i et ret mennesketomt område om aftenen. Alligevel er alt badet i lys, tomme lagerbygninger og parkeringspladser, alt sammen oplyst fra enorme projektører, så man kaster 7-8 skygger i alle retninger. Døgnet rundt. Jeg ved ikke, hvorfor de ikke slukker lyset? Men mine elever vokser også op i en verden badet i lys. Min barndom på Falster var mørk. Men stjernehimlen var klar. Nu skal jeg også gå et godt stykke, før jeg for alvor kan se det svage lysende mælkehvide bånd på nattehimlen.
Synes faktisk det er synd, at så mange børn vokser op uden udsyn til stjernehimlen. At se på stjerner sætter vores liv i universet i et godt perspektiv. Vi kan naturligvis ikke slukke al lyset i storbyerne, men kunne vi ikke slukke lidt mere af det overflødige lys udenfor byerne? Give lidt mere plads til mørket og mælkevejen.



  • Comments(0)//bagvand.keisneerbek.dk/#post2

Under a Green Sky

BøgerPosted by Rasmus Mon, November 26, 2018 21:54:54
Peter Ward har skrevet bog om masseudryddelser.

Kap. 1
Vores hovedperson ser på ammonitter. Hans læremester var af den gamle skole, og troede på langsom uddøen, hvilket de fossile fund antydede. Men Alvarez fremsætter i 1980 sin meteor-teori. Var de gamle fund af bl.a. ammonitter systematisk undersøgt i forhold til at kunne konkludere en pludselig uddøen? Peter Ward under søger med friske øjne og sørme så, ammonitternes antal går fra mange til nul på ingen tid. Meteorfolk og vulkanfolk kaster sig ud i bitter strid, hvor meteorfolkene vinder. Pludselig er alle masseuddøender resultat af meteornedslag, men kan det nu passe?

Kap. 2
Der bores i havet, og analyser af isotoper afslører, at der for ca. 60 mio år siden var en lille uddøen af havdyr grundet kraftig temperaturstigning i det dybe hav. Meget mærkeligt, men trods alt en “lille” uddøen i skala sammenlignet med se store. Men nye udgravninger af vores hovedperson i Tunesien, viser pludselig en lignende begivenhed for 110 mio år siden. Asteroider er pludselig ikke den eneste trigger for uddøender, men kraftige varmeperioder udløst af... ja hvad?

Kap. 3
Perm afsluttes med massiv uddøen. Becker kommer med asteroideteori, finder forslag til nedfaldskrater og de bl.a. de såkaldte buckyballs angives til at være beviset. Men efterfølgende undersøgelser kan ikke reproducere resultaterne, pinligt pinligt. Fokus skifter så til alternative teorier, fx kraftig opvarmning grundet store mængder giftige drivhusgasser. Men hvordan slår man effektivt land- og vanddyr samt planter ihjel så hurtigt?

Kap. 4
Så er det Trias, en mystisk afslutning, hvor dinosauerne af en eller anden grund overlever og styrkes ind i juratiden, men hvor alt andet kraftigt reduceres. Igen masser af antydninger, noget passer ikke helt. Jeps, vi har fatttet det, meteorteori kan ikke stå alene, get to the point, Peter!

Kap. 5
Endelig, svesken på disken. Grumme bakterier i dybet der producerer store mængder svovlbrinte, koblet med meget varmt vand der ikke kan opløse meget ilt og tilmed stopper nogle af de store havstrømspumper. En grum cocktail der afsluttede Perm med fuld kraft og i mindre grad visse andre perioder.

Kap. 6
Men hvad udløser disse forhold? Svaret er CO2. Voldsomme ændringer i mængden af drivhusgasser sætter en kædereaktion i gang, der svækker ozonlaget øverst og kvæler livet nederst på bunden af havet - og alt imellem.

Kap. 7
Analyser af iskerner afslører en række cykler med kolde og varme perioder, der ret hurtigt skifter. Helt op til ti grader gennemsnitstemperatur på et tiår. Sandsynligvis med de store havstrømme som fuldstændigt afgørende, hvor de enten kan slukkes helt i varmeperioder, hvorefter kulden kommer, eller måske de flytter sig. Fakta tyder på, at de seneste 10.000 år har været unormalt stabile.

Kap. 8
Mere om CO2. Mennesket har i årtusinder påvirket atmosfæren, helt fra da bondestenalderfolket startede afbrænding af store skovområder. Havet kan optage og neutralisere en vis mængde, hvis de calciumholdige dyr har tid nok. Men hastigheden det moderne samfund pumper CO2 ud overstiger tidligere tiders sikre talværdier med 100 gange. Vi nærmer os de ppm-værdier, som forårsagede den varmedød der sås for 60 mio år siden.

Kap. 9
Effekten af høje CO2- niveauer. Vandstand, sygdomme, sult etc.

Kap. 10
Muntre fremtidsscenarier med konsekvensberegninger af forskellige ppm-niveauer år 2100. De mest optimistiske tror forfatteren ikke på, der er simpelthen for mange mennesker med øget levestandard. Men en medium omkring de 450 ppm er muligt, hvis folk vågner op og ændrer levevis, men klimaforandringerne har slået markant igennem. Men situationen kan også være accelereret til det rene klimakaos. En dyster fremtidsudsigt.

  • Comments(0)//bagvand.keisneerbek.dk/#post1

Arternes oprindelse

BøgerPosted by Rasmus Sun, November 25, 2018 21:42:52
Pinlig indrømmelse: Har først netop nu læst Darwins “Origin of Species”, på trods af den har stået på boghylden i 20 år.
Men hvilken fantastisk bog. Systematisk og interessant gennemgang af Darwins teori med et væld af eksempler fra fisk og insekter til fugle og hvaler, samt forudsigelser til geologiske fund, der senere er blevet bekræftet. Man har jo ofte hørt både argumenter for, men også hvilke argumenter der kan modbevise teorien, og hovedparten viser det sig er Darwin selv der nævner, hvilket jeg faktisk ikke vidste. Det er videnskabelig metode af høj klasse.
Den har 150 år på bagen, så naturligvis er vi blevet klogere på en række ting. Darwin kendte intet til DNA, hvorfor det er interessant at læse hans overvejelser omkring fosterudvikling og rudimentære organer. Han kendte heller ikke til pladetektonik, hvilket har afgørende betydning for spredning. Og endelig tog han regulært fejl ang. pludselige skift fx. ved masseuddøender, som vi i dag ved kan ske meget hurtigt.
Men den grundlæggende teori holder til fulde den dag i dag. En teori der styrkes jo flere gange den overlever angreb, og ingen teorier har været udsat for flere end netop Darwins. Religiøse fundamentalister og antividenskabelige kredse har forsøgt med al magt at miskreditere Darwins teori, og har dermed sjovt nok formået at gøre den til en af de absolut mest solide overhovedet i den videnskabelige verden.
Den er hermed anbefalet til alle, omend man behøver ikke nødvendigvis læse alle kapitler lige grundigt.

  • Comments(0)//bagvand.keisneerbek.dk/#post0
« Previous